Suzuki Swift

Suzuki Swift

Suzuki Swift i sin 3. generation. Swift er Suzukis succesfulde og køreglade supermini, og denne model byder på masser af sjov. Den er lettere, lavere og bredere og fås nu også med Boosterjet turbomotor, fedt komfortudstyr og avanceret sikkerhedsudstyr. Men bare rolig, Suzuki Swift har stadig stor køreglæde i det daglige og god værdi for pengene. Den er derfor helt klar til at løfte arven fra forgængeren.

suzuki-logo-5 128
swift
2017030701_SuzukiSwift

Ny, fra inderst til yderst

Suzuki Swift er baseret på Suzukis nye letvægts platform (Heartect). Det betyder, at vægten er sænket med ca. 120 kg for en bedre økonomi og køreoplevelse, uden det er gået ud over bilens evne til at beskytte sine passagerer i tilfælde af en kollision.
Designet er en stærk evolution af det oprindelige Swift udtryk med fokus på at bevare Swift DNA'et, der har gjort modellen så unik. Og med sit brede og lave design med den markante skulderlinje er bilens sportslige fremtoning virkelig blevet skærpet. Også inden døre er alt nyt med fx nye sæder, et nyt og lækkert D-formet rat samt et instrumentbord, der vinkler lidt ind mod føreren.
Suzuki Swift er 5-dørs, og rummeligheden er blevet forbedret i forhold til den nuværende model. Den øgede bredde giver mere skulderplads i kabinen, og på bagsædet er der bedre hovedhøjde. Og bagagerummet er nu på 265 liter (VDA), hvilket er hele 54 liter mere.

Nu også med boosterjet motor

Motormæssigt tilbydes Suzuki Swift også med den velkendte og energi-effektive Dualjet motor med 90 hk, men den vil igså kunne fås med Suzukis Boosterjet turbo-benzin motor, der yder 112 hk og har et drejningsmoment på hele 170 Nm ved 2.000 - 3.500 omdrejninger/minut. Det tegner godt for køreoplevelsen - især fordi den nye platform gør bilen lettere og mere væver. Sammen med den berømmede Swift styring er der derfor noget godt at se frem til.
Begge motorer kan også fås med Suzukis mild-hybrid teknologi, og benzinøkonomien ved blandet kørsel (EU-norm) er rigtig flot med 21,7 til 25,0 km/l afhængig af model.

swift2017_press(36)
02_SWIFT_styling_frontquarter_street

Sikkerhed

Suzuki Swift er udviklet på en ny teknisk platform og med basis i Suzukis TECT koncept, der med en let og stærk konstruktion optimerer passagerernes sikkerhed. Sammen med de 6 airbags og selestrammersystemet på både for- og bagsædet har Swift modellen bevist sin høje strukturelle sikkerhed i Euro NCAPs kollisionstest. Exclusive modellerne har som standard et nyt kamera-, laser-, og radarbaseret sikkerhedssystem med automatisk nødbremse, slingreadvarsel, vognbaneassistent samt en aktiv fartpilot. Et radarbaseret nødbremsesystem (AEB) fås også til Club og Action modellerne, som kan tilkøbes, og det inkluderer også den aktive fartpilot.

Prisliste

Brochure

Tilbehør

Dualjet Motorer:

1.2 DUALJET 16V (Benzin)

  • 90 HK
  • Miljønorm: Euro 6
  • Brændstofforbrug (blandet kørsel): 23,3 km/l
  • CO2-udstødningsemissioner (blandet kørsel): 98 g/km

1.2 DUALJET 16V (Mild hybrid)

  • 90 HK
  • Miljønorm: Euro 6
  • Brændstofforbrug (blandet kørsel): 25,0 km/l
  • CO2-udstødningsemissioner (blandet kørsel): 90 g/km

1.2 DUALJET 16V (Benzin m. CVT gear)

  • 90 HK
  • Miljønorm: Euro 6
  • Brændstofforbrug (blandet kørsel): 21,7 km/l
  • CO2-udstødningsemissioner (blandet kørsel): 103 g/km

Boosterjet Motorer:

1.0 Boosterjet (Benzin)

  • 112 HK turboladet
  • Miljønorm: Euro 6
  • Brændstofforbrug (blandet kørsel): 21,7 km/l
  • CO2-udstødningsemissioner (blandet kørsel): 104 g/km

1.0 Boosterjet (Mild hybrid)

  • 112 HK turboladet
  • Miljønorm: Euro 6
  • Brændstofforbrug (blandet kørsel): 23,3 km/l
  • CO2-udstødningsemissioner (blandet kørsel): 97 g/km

1.0 Boosterjet (Benzin m. aut. gear)

  • 112 HK turboladet
  • Miljønorm: Euro 6
  • Brændstofforbrug (blandet kørsel): 20,0 km/l
  • CO2-udstødningsemissioner (blandet kørsel): 114 g/km
swift_front-3_4-dynamic-historic-sun-flare
suzuki-logo-5 128