Kia e-Niro - kommer til efteråret

Kia e-Niro - Kommer snart!

 

Den helt nye KIA e-Niro vil give kunderne en rækkevidde på op til 485 kilometer på en enkelt opladning, når bilen kommer til salg i Europa i slutningen af 2018.

e-Niro er KIAs første komplet eldrevne crossover. Den blev præsenteret med europæiske specifikationer på 2018-udgaven af biludstillingen i Paris.

Vi forventer at salget, af denne model, starter ultimo 2018.

 

Vi kender desværre ikke det danske modelprogram eller de danske priser endnu.

Kia-e-Niro-2019-1024-03
Kia-e-Niro-2019-1024-02

Den europæiske godkendelse i henhold til WLTP-cyklussen ved blandet kørsel har bekræftet e-Niros rækkevidde på 485 km, når bilen er udstyret med det højtydende 64 kWh litium-ion-polymer-batteri. I WLTP-testcyklussen med bykørsel har e-Niro en rækkevidde på helt op til 615 km, hvilket er mere end mange benzinbiler. Med en 100 kW-lynoplader tager det 54 min. at oplade e-Niros 64 kWh batteri til 80 % af kapaciteten. Bilens standardmæssige batteripakke på 39,2 kWh er også blevet testet, og den giver førerne en rækkevidde uden emissioner på op til 312 km på en fuld opladning (ved blandet kørsel i henhold til WLTP).

e-Niro bliver en af de mest kompetente elbiler, når salget starter, og den kombinerer køreglæde, iøjnefaldende design, crossover-egenskaber og nulemissions-drivlinje. Den nye e-Niro supplerer de eksisterende Hybrid- og Plug-in Hybrid-versioner af Niro, der er solgt i over 200.000 eksemplarer på verdensplan siden introduktionen i 2016. Indtil nu er der solgt over 65.000 eksemplarer af hybrid-crossoveren i Europa.

 

Kia-e-Niro-2019-1024-01
Kia-e-Niro-2019-1024-04

Modeller med 64 kWh-batteripakken har en motorydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 395 Nm – det gør e-Niro i stand til at accelerere fra 0-100 km/h på kun 7,8 sek. Den mindre batteripakke på 39,2 kWh er kombineret med en 136 hk motor, som ligeledes har et drejningsmoment på 395 Nm, og den kombination giver bilen en acceleration fra 0-100 km/h på 9,8 sek. Ligesom Niro Hybrid- og Plug-in Hybrid-versionerne er e-Niro forhjulstrukket.

e-Niro giver ejerne adgang til en række teknologier, der forbedrer batteriets effektivitet og øger bilens rækkevidde – det drejer sig blandt andet om regenererende bremsesystem, Coasting Guide Control (CGC) og Predictive Energy Control (PEC). Teknologierne gør det muligt for førerne at genoplade batteripakken og maksimere bilens rækkevidde, når bilen ruller eller bremser. CGC og PEC er forbundet med navigationssystemet og registrerer kommende sving og topografiske ændringer, og systemet foreslår, hvornår førerne kan lade bilen rulle for at genindvinde ekstra energi.

 

Kia-e-Niro-2019-1024-0b (2)
Kia_7_år

 

 

e-Niro er naturligvis omfattet af KIAs brancheførende garanti på 7 år/150.000 km.
Garantien dækker også batteripakken og el-motoren.

footer_logo_kia